Inkarnation

Forfatter: Pernille L. Stenby

Sider: 429

Forlag: Ulven og Uglen

Om bogen

“Der er kun tågen og Hans stemme, indtil et lys vækker Mestenes til live, men kroppen er fremmed, og dens minder vil ikke give slip. Mestenes er endt på Roevel Akademi, en af Sydkystens skoler for elever med farlige evner. Evner, som Mestenes selv er i besiddelse af. For at komme hjem må Mestenes finde ud af, hvad der er sket, og hvem der er til at stole på”

Forestil dig, at du vågner op i et lighus, i en fremmed bygning, omgivet af døde mennesker, et sted du ikke kender. Du ved ikke hvem du er, du ved ikke hvad du er; det eneste du ved med sikkerhed er, at du er bange og forvirret. Hvad gør du så? Det er absolut den mest interessant og voldsomme intro til en fantasy bog, jeg nogensinde har læst. Jeg ved faktisk ikke hvad jeg selv havde gjort, og det tirrede min interesse at finde ud af, hvordan det ville gå for vores hovedkarakter.

Plot og opbygning

Bogen er skrevet i jeg-form, så der er ingen alvidende fortæller til at guide eller lede os igennem fortællingen. Det gør den både interessant, men også meget svær at læse. Intet giver sig selv, og vi får lov til at være præcis lige så forvirrede som Mestenes selv. På den måde gør bogen noget nyt og spændende i sin fortællerform, men det bliver tit svært at få et overblik, fordi karaktererne omkring Mestenes selv holder igen med informationerne. Det er selvfølgelig et bevidst valg, men det gør den til tider svær at læse.

‘Inkarnation’ er første bind i Mestenes-serien, der beskrives som en “psykologisk fantasyfortælling med LGBTQ-elementer”. Og den holder sit løfte, og indeholder skam lidt af det hele. Hvad bogen især skal roses for, er dens tilgang til køn. Da Mestenes vågner i lighuset, hersker der tvivl om hvorvidt Mestenes er en pige eller en dreng. For hvordan ved man hvad noget af det er, hvis der aldrig er nogen der har fortalt en det? Hvor meget af vores viden omkring køn har vi per natur, og hvor meget er besluttet? Dér gik fuld Judith Butler i den, og det var jeg kæmpe fan af ❤ Bogen har dermed fokus på de grundlæggende eksistentielle konflikter i mennesker, samfundsforventinger til opførsel, påklædning, kærlighedspræferencer og personlig udvikling.

Men til fantasydelen, manglede jeg flere beskrivelser, og mere worldbuilding. Jeg ville gerne have haft flere beskrivelser af selve skolen, omgivelserne, udseendet, indtrykket og flere opdagelser af de mystiske elementer. Jeg ville også gerne have haft lidt mere action, mere klimaks, kamp ved de spændende dele. Der er optakt, men aldrig et payoff, og når der er flere karakterer i scenerne, bliver handlingen svær at følge. Især worldbuilding delen håber jeg kommer mere med i 2’eren. Og så er det måske også værd at nævne, at hele fortællingen jo faktisk foregår på næsten én dag. Det er ret vildt.

En bogs forside og dens opsætning er vigtig for mig. Det fortæller både noget om den energi der er lagt i at lave den, men er også en stor del af bogens samlede udtryk. Hver gang du lægger en bog fra dig, skal dens forside minde dig om, hvad bogen handler om. Og det gør den rigtig godt her – Mestenes beskriver sig som som værende kommet ud af en tåge af en art, og kan ikke huske sit liv før genoplivelsen i lighuset. Forsiden indikerer både mystik og eventyr, og man er ikke i tvivl om, hvad den indeholder.

Kunne du lide anmeldelsen?