Coronamonologerne

Forfattere: Pia Juul, Jokum Rohde, Naiha Khiljee, Bisse, Louise Alenius, Tine Høeg, Tomas Lagermand Lundme, Jenny Lund Madsen, Thomaas Korsgaard, Suzanne brøgger, Madame Nielsen, Christina Hagen, Anna Bro & Kristina Stoltz.

Sider: 115

Forlag: Lindhardt & Ringhof

Reklame: Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget. Tak for læseoplevelsen!

Om bogen

‘Coronamonologerne’ blev født på Teater Republique i København i marts 2020, da landet lukkede ned første gang, på grund af Corona. De korte værker blev skrevet og udgivet som en bog, efter den mere utraditionelle digitale opførsel af monologerne. Monologerne startede som en måde for teateret at holde kontakten til sit publikum; og hvilken bedre måde, end at tage et emne op, som alle kunne forholde sig til? Fra den 31. marts 2020 havde Teater Republique to-tre nye digitale premierer om ugen, og i løbet af tre måneder, havde over en halv million mennesker i Danmark stiftet bekendtskab med Coronamonologerne.

Min personlige favorit i bogen var Anna Bros historie “hver morgen er jeg frisk og rask”. Her kunne jeg virkelig genkende mange elementer af mig selv og min egen frygt, og den gik derfor lidt ekstra ind i hjertet på mig. Også Tine Høegs “Simple feast” og Naiha Khiljees “En dag med mig i karantæne”, var skrevet kniv skarpt. Der er jo ikke mange sider at lege på i monologerne, da alles tekster er maksimum en 3-4 sider, men eksempelvis Tine Høegs monolog kunne snildt have været starten på en længere spændingsroman. Jeg fik kun lyst til at læse mere.

Bogen kommer med mange buskaber om corona. Eksempelvis Christina Hagens budskab om ikke at skulle være bange for at leve sit liv, trods pandemien. Du skal ikke være mere bange end normalt, og dit liv må ikke blive opslugt af total frygt.

Hver dag er blot en ny mulighed for at dø
Citat, s.19

Monologerne minder os om flygtigheden ved livet – også uden for Corona. Om de små lysglimt af håb for en bedre og sikker fremtid. Alt det vi gerne vil, fordi vi pludselig ikke kan. Om dobbeltmoralen i ‘afstands-konceptet’. Ønsket om enerum og pauser fra sine samboer. De spørgsmålstegn vi begynder at stille til de mennesker vi konstant omgås. Dagene der smelter sammen. Zoom møder. Selskabshungren. Og naturens frembrusende healing, nu hvor vi i ‘coronapausen’ ikke fortsat kan ødelægge den.

Ensomhed, har især været et emne meget oppe i mediedebatten omkring følgevirkningerne af coronanedlukningerne. Især her var Jenny Lund Madsens “Et kram uden handsker” en smuk og trist påmindelse, om de mange mennesker, der savner selskab og kærlighed. Dem der bor alene og mangler fysisk kontakt og nærvær. Hvis man dog bare kunne få et kram – et rigtigt kram- og et øjebliks nærvær.

Teateret kommer til dig

Coronamonologerne er skrevet og tiltænkt med intentionen om at give dig teateret i din stue. Teater on demand, om man vil, til din karantæne eller under lockdown. Nogle er i form af digte, andre en sang, en klassisk monolog eller en kort historie. Så gør dig selv tjenesten, og læs dem højt. Hør dig selv sige ordene, og tænkt over, hvad teksten betyder for dig. Jeg synes selv det var rart at møde flere monologer, skrevet af mennesker der har haft det præcis på samme måde som mig.

Corona og dens følgevirkninger på en selv og samfundet, er en stor mundfuld. Det er hårdt, og ikke alle dage er nemme at komme igennem. Læs bogen, tal med forfatterne og forstå deres tanker. Mød en ligesindet, og hør, hvordan verden omkring dig har reageret på det samme som dig selv, og styrk dig selv i tanken om, at du ikke er alene. Alle monologer kan med fordel også genlæses – det er her deres betydning især kommer til sin ret.

Hver dag tæller vi de døde og de smittede men der er så lidt vi kan gøre ved det
Citat, s.92

Vi får i bund og grund her, alt det teateret kan – mangfoldigheden i dens udtryk. De forskellige bidragsydere giver et varieret indblik, i varierende formater, der spiller rigtig fint sammen. Til trods for at det er så mange forskellige mennesker der har været inde over bogen og skrevet noget til den, er de alle sammen bundet sammen af det samme lim; Coronaepidemien. Det er dog alligevel sjovt at læse, hvor mange forskellige takes de hver især har haft på det, og hvad de lægger mest vægt på.

Kunne du lide anmeldelsen?