Forfattere: Søren & Morten Ellemose
Sider: 192
Forlag: forfatterskabet.dk
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatterskabet.dk
Om bogen
“December” er en kærlighedshistorie, om den unge Martin, der møder den smukke og meget tiltrækkende Charlotte (eller Lotte) i damernes undertøjsafdeling i et stormagasin. Bogen er opdelt i 24 kapitler, der handler om hans og Charlottes kærlighedshistorie, og de op og nedture de går igennem , i kampen for (forhåbentligt) at få hinanden til sidst.
Da jeg så bogens fine forside, havde jeg en forventning om en smuk og klassisk kærlighedsroman, men jeg følte ikke helt, at det var det jeg fik. Jeg er faktisk her efter afslutningen på bogen meget i tvivl om, hvad bogen egentlig forsøgte at sige. Ingen af karaktererne udviklede sig, eller er i stand til at løse nogle af deres problematikker eller ønsker selv, og bogens sidste to kapitler, var så anti-klimatiske, at det gjorde helt ondt i maven at læse.
“Prøv lige at se hende der,” hviskede Casper og henledte indiskret Martins opmærksomhed på en ekspedient i parfumeafdelingen.
“Av for pokker,” sagde Martin. “Hun måtte sgu gerne ligge under mit juletræ.”
“Og så ville du også ligge derinde og rode med hendes bryster. Prøv lige at se, hvordan de hopper, når hun går! Jeg holder det ikke ud.”
citat, s.7
To read, or not to read?
Mit første indtryk startede allerede da jeg læste bagpå bogen. Det er en meget ambitiøs bagsidetekst, der dækker over rigtig mange ting. Forfatterne skriver på bagsiden “Den er ikke rigtigt for voksne. men det er heller ikke rigtigt for voksne”, passer det meget godt, for jeg er i tivl om hvilken aldersgruppe man bær anbefale bogen her til. Dog vil jeg sige, at bogen dog klart er skrevet til yngre drenge – men den specifikke aldersgruppe, har jeg svært ved at kortlægge.
Handlingen er langtrukken, og plottet er flat og mangler pondus. Der er ikke meget der driver bogen frem, og de forhindringer vores hovedkarakterer dog møder, er alt for nemt håndteret i den ‘virkelige verden’, og virker irrationelle og søgte. Der var flere gange undervejs i læsningen, hvor jeg kunne høre mig selv tænkte ‘ej nej. What’. Og her refererer jeg især til den meget anti-klamtiske afslutning (jer der har læst den, burde vide hvad jeg tænker på. Det er lidt en tilsvarende måde jeg afsluttede mine stile på i de mindste klasser i folkeskolen med ‘det var alt sammen bare en drøm’ teknikken, der eliminerer al bagtanke ved hele plottet.)
“Han var nervøs ved tanken om at hilse på fædre, der altid ville beskytte deres døtre og så alle unge mænd som en trussel mod datterens mødom, uanset hvor slidt den end måtte være”
Citat
Dialogen er unaturlig, karaktererne føltes ikke virkelige og det var svært at sætte sig ind i. Her kan jeg jo kun tale ud af personlig erfaring, med hensyn til Charlotte og hendes sambo, Susannes, dialoger. Det er meget tydeligt at Susanne og Charlotte ikke findes. Susanne var i mine øjne en mand i forklædning, og Charlotte var stereotypen på den stille, smukke og lækre trophy girlfriend, der i den heftigeste forstand objektiviseres igennem hele fortællingen. AH- min indre feminist skriger. Det var bare off med karaktererne.
Måske er disse ting gjort i et forsøg på at connecte med læseren? Den connectede personligt ikke med mig, men heldigvis er vi ikke alle sammen ens, og derfor kan en anden stadig få glæde af den 😊
Men – vækkede den nogle tanker? Ja, det gjorde den. Men jeg følte mig lettere frustreret af at læse den. Jeg ville den søde hovedkarakter Martin det bedste, der skilte sig så klart ud fra hans brødre og venner som den søde og generte gut, der manglede lidt selvtillid, men på samme tid, manglede der lim mellem karaktererne. Martins karakter, var dog charmerende med hans ønske om kærlighed, og hvor forfjamsket han blev over for Charlotte. Det er bare en skam at kærligheden ikke vandt i denne kærlighedshistorie, og at den ikke selv fandt vej.
Kunne du lide anmeldelsen?
Relaterede indlæg
Bellas (h)jul
Et juleeventyr for alle aldre. Klik ind og læs med, og hør hvorfor “Bellas (h)jul er årets juleeventyr.
Read MoreJulebestiariet
En julekaldenerguide om vinterens monstre. Til primært det yngre publikum, der gerne vil mere læse andet end den ‘klassiske’ julehyggefortæling.
Read MoreVinterbryllup
Den fineste kærlighedshistorie til at pifte 2020 op. Slut året af på en god note, og hyg dig med at læse “Vinterbryllup”. Læs mere om bogen her.
Read More