Nådesløse kvinder – en fortælling om hævn

Forfatter: Camilla Läckberg

Sider: 191

Forlag: Alpha

Om bogen

Jeg har aldrig i mit liv læst en krimi. Jeg har læst nogle skønlitterære spændingsromaner der leger krimier, men aldrig en vaske ægte krimi. Jeg genkendte godt godt navnet “Camilla Läckberg” på bogens forside, men uden at kende mere til hende eller have læst noget fra hendes repetoire tidligere, besluttede jeg mig for, at der skulle ske noget vildt. 2020 måtte ikke slutte sådan her, så jeg kastede mig ud i det- jeg ville læse en krimi. Og “Nådesløse Kvinder” var virkelig en overraskende god bog.

Viktoria, Ingrid og Birgitta lever tre forskellige liv. De har dog én ting til fælles; de lever alle sammen i et dårligt ægteskab. Ingrid har i mange år levet som den perfekte hjemmegående husmor, da hendes mand bliver forfremmet på deres fælles arbejde. En dag finder hun dog ud af, at han over længere tid har været hende utro. Birgitta har i alt for mange år levet med en voldelig ægtemand, der skjuler volden over for deres tvillingsønner. Ingen af familiemedlemmerne holder af Britta, men hun vil gøre alt for dem. Viktoria er fra Rusland, og taler gebrokkens engelsk, og endnu værre svensk. Hun er flyttet til Sverige, for at bo sammen med sin mand Malte, i et hus på landet. Men der er absolut intet idyllisk over deres ægteskab, og Viktoria bliver truet til at blive, og hende ejendele låst væk fra hende.

Men så en dag – der får de nok.

“Hun havde lovet sig selv ikke at blive en af de kvinder. Malte skulle aldrig få chancen for at gøre en ende på hendes liv igen. Det skulle ingen mand. Men hun havde brug for hjælp” – citat, s.95

Bogen er kort, og med en længere bog havde der været god plads til uddybning og bedre forståelse af kvinderne. De er nemlig super interessante, og jeg ville gerne have hørt mere om deres liv efterfølgende. Bare mere, mere, mere. Der er også nogle få gentagelser undervejs – den vågne læser spotter dem måske. Det er dog ikke verdens undergang eller en træls gentagelse, men noget der kan være med til at underbygge Birgittas karakter som person. Derudover kommer der også et par løse tråde en, der kunne have været udbygget og forvaret for den kritiske læser, hvis bogen var længere. Med det sagt er det helt vildt flot, at Läckberg kan få så meget information og karakterbeskrivelse ind, på så få sider, og med så korte kapitler- og med så stor succes.

#Metoo og krimigenren

Jeg hørte engang en kær veninde sige “gift er ikke noget man bliver, det er noget man tager”. Måske hun har skrevet bogen under synonym? 😉

Bogen rammer mange elementer af #metoo bevægelsen, og jeg kunne mistænke at den er skrevet under eller som følge af bevægelsen i Sverige. Nogle af karaktererne kommer også helt tæt på begivenhederne, og skal tage stilling til, hvad de forventer af de mennesker de omgiver sig med, og hvad de selv er værd som mennesker – og især som kvinder. Bogens genre og #metoo temaet blender fantastisk godt sammen, og bogen er så intens og spændende, at jeg endte med at læse den på én aften. Mod enden gik det op for mig at min store kop te var blevet kold, og jeg helt havde forsømt den. Så fanget blev jeg. Derfor får en den varmeste vinteranbefaling herfra. Trods dens små gentagelser og løse tråde, er den en super flot og pirrende bog.

Du kan læse mere om bogen, eller købe den på SAXO, ved at klikke her.