Forfatter: Bruno Latour
Sider: 106
“Those who conceal themselves behind Trump have decided to keep America floating in dreamland a few years longer, so as to postpone coming down to earth, while leading the rest of the world into the abyss- perhaps for good”
Og så kan vi lige lade dét synke ind et øjeblik.
Som titlen indebærer, beder Latour her mennesker om at “komme ned til jorden”, i mest direkte forstand. Vi er nødt til at mærke den, og erkende hvad der sker med den. Hertil rejser han eksempelvis spørgsmålet: hvorfor er der ikke nogen der forsvarer naturen, på samme måde som de ville forsvare deres landegrænser, kultur eller personlige værdier? Et interessant eksempel, er hvad lator definerer “sleepwalkers”. Dette gælder alle de mennesker derude, der ødelægger og dræber vores verden, uden at tage aktiv tilstand til de problematikker de forværrer. De er måske til en vis grad opmærksomme på klimaproblemerne, men gør ikke noget aktivt ved det, og håber blot i stilhed på at det hele nok skal gå til sidst. Enten det, eller også anerkender de slet ikke klimaforandringer. Ingen af alternativerne, er sunde for vores samfund og planet. Hvorfor tager de ikke ejerskab for deres hjem? Hvad sker der med os mennesker, der gør, at vi ikke handler? Og kan vi overhovedet tillade os i Europe at pege fingre af Amerika?
Latour fokuserer på globalisation, og hvordan dette ser ud i et senmoderne perspektiv. Hertil er hans største fokus på klima- for vi kan barrikadere vores grænser for to-benede flygtninge, men vi kan ikke barrikadere for klimaet, erosion, forurening, udtømning af ressourcer eller ødelæggelse af naturlige levesteder for dyr, mennesker og naturen.
Bogen sætter også fokus på globalization i en kontekst med misinformation. Han kritiserer hertil den moderne befolkning for at mangle “realisme”. Den ene side af spektret er så mættet med misinformation, at de ikke længere tror på klimaforandringer, og slår det til siden som noget humbug. Den anden side lever i en verden og en boble, hvor de selv lever klimavenligt, men dette har dog ingen effekt eller værdi, når deres modsatte pol, benægterne, ikke gør. Det giver et interessant aspekt i forhold til klima debatten, for betyder ens egen ændring og holdning overhovedet noget, hvis halvdelen af kloden ikke spiller på samme tangent? Til sin vis, erklærer Lator det ligegyldigt at man som person er opmærksom på klimaet og sigter efter at genbruge, sortere og alt der tilhører den grønne livsstil, hvis man er alene om det. Så er man i virkeligheden til lige så lidt nytte, som dem der helt benægter det. På samme tid, rummer bogen fokus på tilgivelse af de mennesker, der i dag ikke forstår klimaforandringer, og er bange for globalisering, tilflyttere til landet og åbne landegrænser. De har længe set op til mennesker, der har indset at globalisering ikke længere er noget de er interesseret i, og er blevet fodret med misinformation, og i min egen fortolkning, had. De er lige så forladte, som du, der alene kæmper en brav kamp for en grøn omstilling.
Enten skal vi modernisere, eller vi skal klima fokusere. Det er de valg vi står mellem. Og klimaet har tabt. Latour pointer om hvorfor grønne partier til stadighed ikke formår at slå igennem er særdeles interessant, og hans pointer kommer til at sidde i mig længe efter jeg har lagt bogen her fra mig. For hvordan kan det rigtige valg, det grønne valg, være så svært for så mange mennesker at hengive sig til? Det er dét, er er det store spørgsmål i bogen. Og det var en fornøjelse at læse.
Nogle gange bliver bogen meget teoretisk – men man kan ikke bebrejde den. Det er trods alt en fagbog, men Lator gør hyppigt brug af eksempler og hverdagsscenarier, så man 99% af tiden slet ikke mærker at der er tale om en fagbog. Bogens opsætning kan dog godt være lidt svær at læse, da den er skrevet meget a la virginia Wolf’s “train of thought”, hvor hans pointer ikke nødvendigvis videre bygges eller konkretiseres med det samme. Vi kan snildt blive introduceret til et tema, vi først berører igen flere sider senere.
Bogen var alt i alt en fornøjelse at læse, og gav et utrolig godt indtryk i globalisering, politik og de konsekvenser det har for det moderne samfund – uden at det på noget tidspunkt blev for tungt at læse. Vi slutter derfor af med forfatterens egne ord, og han siger det bedre, end jeg kan genfortælle det:
“Trump’s election confirms, for the rest of the world, the end of a politics oriented towards an identifiable goal”
Tid til Tanker 