Min søster er seriemorder

Forlag: Peoples Press

Sider: 231

Jeg kunne lige fra starten rigtig godt lide den her bog. Jeg blev i første omgang tiltrukket af den meget specielle, lidt uhyggelige, og på samme tid hvad jeg antog ville være en komisk titel på bogen ”Min søster er seriemorder”. Var det ment bogstaveligt, eller var det metaforisk? Jeg håbede inderligt det var den første – og sikke et fedt plot, hvis det var tilfældet. Jeg blev her utrolig glad for at finde ud af, at titlen netop var i den mest bogstavelige forstand. Bogen handler nemlig om sygeplejersken Korede, der hjælper med at dække over sin lillesøsters, Ayoola, seriemord på hendes eks-kærster. Da Ayoola en dag viser interesse for den smukke og venlige læge Korede selv er forelsket i, opstår bogens dilemma. Hvor meget er Korede villig til at ofre for hendes familie? Og hvor går hendes grænser?

*low key spoiler ahead from here* 

Det er sjovt at læse hvordan Korede mistænker hendes søster for at være psykopat, da Ayoola ikke er i stand til at give udtryk for at være ked af det over de mænd, hun har slået ihjel. Men på samme tid, har Korede ikke selv meget mere empati eller kærlighed i sin krop end hendes søster, fordi hun for det første hjælper med at dække over mordene, og på samme tid aldrig åbent erklærer sin kærlighed til den altid flotte og venlige læge Dr. Tade – selv ikke da Ayoola åbenlyst også italesætter en interesse for ham. 

Hertil har bogen et interessant dilemma igennem dens handling: hvad er vigtigst mellem kærlighed og forpligtelse? Hvad vælger vores hovedperson? Korede har søgt mod uddannelse, arbejde og karriere over tidligt ægteskab, og bryder på mange måder med den traditionelle forestilling af at en kvinde skal søge mod ægteskabet, familielivet og at sørge for en mand. På samme tid er hun dog ikke en mønsterbryder – hun arbejder i køkkenet med husets tjenestekvinde, og foretager generelt meget madlavning, laver mad til Dr. Tade for at vinde hans hjerte og taler ikke åbenlyst om sine holdninger eller følelser. Men indeni, er der tumult og det er spændende at følge med i Koredes tankeprocesser og det er dertil interessant at følge med i hendes valg og priorteter, og mærke, hvor splittet hun er. En blanding mellem det moderne og det gamle, og det etiske korrekte og det etiske forkerte.

Selv om bogen jo er fiktion tilsat en god sjat ekstra fiktion (håber jeg da), har den også mange sandheder i sin fortælling. Vi kommer ind på emner som livet som kvinde i Nigeria, og den måde Ayoola, Korede og deres mor styres af deres dominerende ægtemand og far, der også forsøger at sælge Ayoola til en høvding, da hun stadig er helt ung. Derudover dækker bogen livet som sort- blandt andet i måden hvordan Korede italesætter hvordan hun finder Ayoola smukkere end hende, da hun er mere lys i huden. Der er diskussion om familiedynamikker, fysisk afstrafning som led i opdragelsen af børn, kønsroller, korruption, utroskab og ægteskab med fokus på økonomiske- og sociale aftaler, og ikke kærlighed. 

Alt i alt synes jeg at det var en rigtig god bog, interessant læsning, lærerigt og tilmed samfundskritiserende- og kommenterende (dog nogle gange mere indirekte end andre, så man skal forstå at læse mellem linjerne).

Hvis du ikke har læst bogen, skal du endelig give den en chance. Den kan hjælpe os med at lære meget om os selv, vores prioriteter og få os til at tænke over vores rolle og funktion i vores egen familie. Hvem er du? Den smukke Ayoola, eller den hårdtarbejdende Korede?