Maria er Malous Aamunds debutroman.
Bogen følger to kvinder på deres 40-års fødselsdag, deres tanker om dagen og alle de led og oplevelser fra deres barndom, teengaere- og voksenår, der har ledt dem til, hvor de er i dag. Den ene Maria har fundet ud af at hendes mand er hende utro. Den anden Maria er blevet degraderet fra sin høje stilling, og tør ikke sige det til hendes beundrende mand. Begge føler at de har en masse af tabe – men de har også en masse at vinde. Men hvad skal de gøre? Skal de håbe på det bedste, eller skal de satse alt, og tage konsekvenserne af valg, de træffer?
Jeg var i starten nervøs for hvordan det ville være at læse bogen. Ville historien skifte per kapitel? Hvordan holder man styr på to forskellige mennesker, når de begge to hedder Maria? Kan man overhovedet skille dem ad? Og så lad mig starte med at afklare: nej, den var slet ikke svær at læse. Bogen er helt konkret opdelt i midten, mere specifikt på s. 138, hvor vi skifter fra én Maria, til den anden.
Men selvom historierne er klart opdelte, er der flere aspekter af begge kvinders liv, der minder om hinanden. De starter i hvert fald meget lig samme måde, med at bo hjemme med deres mor, far og søster, og flere genkendelige aspekter som sommerfuglene, fars værksted, den fraværende mor der er svær at forstå, og jeg skal komme efter dig. Men de er også utrolig forskellige, og allerede på den første side, når 2. Marias historie begynder, kan man se et skifte på den måde, denne Maria opfattes på af hendes familie og omgangskreds, i forhold til den første. I virkeligheden er der nok tale om to sider af hvad der kunne have været den samme kvinde.
Jeg må dog indrømme, at historierne virker uforløste. Der er suspense, opbygning til konfrontationerne, der er ups and downs og der er alt muligt lækkert stillet klar til os – men det kommer ikke. Det er som at få serveret den flotteste og lækreste kage, men ikke måtte spise den. Det kan godt ende med at virke en smule træls som læser; især fordi der i forvejen er så meget refleksion og beskrivelse, og meget lidt aktiv handling i bogen. Det gjorde også, at jeg var meget lang tid om at få den læst færdig, og den tog mig lang tid at komme igennem. Jeg holdte en lang pause i bogen, da jeg var nået halvvejs.
På samme tid giver det dog ens selv mulighed for at reflektere over hvad man mon selv havde gjort? Og hvordan man føler at situationerne bedst kan håndteres? Men jeg savner nu noget mere konkret handling på problematikkerne vores Maria’er står overfor i bogen. Og jeg har faktisk tænkt rigtig meget på historien efter den var læst- især på den første Maria, og hendes liv. Hendes livsfortælling gjorde lidt ondt på mig, men på samme tid frustrerede det mig, hvor lidt hun var klar over, hvad hun egentlig ville have fra livet. Hun havde i stor grad ladet verden kontrollere sig – i stærk modsætning til 2. Maria.
Der skal dog lyde et kæmpe stort skud ud til den grafiske designer af bogen. Jeg er VILD med forsiden – den er simpelthen så smuk. Begge Maria’er er repræsenteret på forsiden, med deres rød/orange hår og ryg som de elementer, der binder deres fortællinger sammen. Jeg kan ganske vel godt gå lidt for meget amok i billedanalyser, men jeg forestiller mig at deres hår på samme tid binder kvinderne sammen og spejler dem, skal både danne en association til det kvindelige kønsorgan, og også repræsentere de sommerfugle, der går igen i begge historier. Hvis jeg har ret – så er det super flot lavet (for ikke også at nævne den smukke matte blå farve og dens kontrast til den skarpe gul og guld skrift). Ja tak Gyldendal! Jeg elsker en flot minimalistisk forside.
Med alt det her sagt, så var det en interessant bog, men ikke en der ruskede min verden. Malou skriver dog godt, og jeg tager da også chancen igen, næste gang hun udgiver noget nyt. Dog en lille opfordring herfra – show, don’t tell. Mere handling! En lille sjat mere spænding og lidt plot twist. Så er din fortælling hjemme, for jeg kan mærke hvor det kunne bære hen af 😀
Tid til Tanker 