Kunsten at være kvinde

Titel: Kunsten at være kvinde

Forfatter: Caitlin Moran

“Kunsten at være kvinde” er en skæg, anderledes og sjov bog om dét at være kvinde, og alle de mærkelige, lidt træls, ubehagelige og ikke-omtalte sider der hører sig til kvinders liv og hverdag. Der var mange dele af bogen, da jeg læste den for første gang, hvor jeg tænke: må man godt skrive om det her? bare sådan?

Jeg var selvfølgelig heller ikke så gammel dengang, og jeg ved heldigvis mere om kvindefrigørelsen i litteraturen, og generel fri tale, end jeg gjorde, da jeg var yngre. 

Bogen er udgivet af Gyldendal i 2013, og er skrevet af Caitlin Moran, hvorefter den er blevet oversat til dansk af Susanne Staun. Bogen runder de 341 sider, og er alligevel en større krabat at have stående på bogreolen. Men jeg har været glad for, at den var der.

Bogen kredser i sin helhed om de finurlige sider til den moderne kvinde, man kan,eller med stor sikkerhed, kommer ud for at opleve. Caitlin skriver bogen med skarp humor og en voldsom stor åbenhed, overfor sine læsere. Hun skammer sig ikke ved et eneste ord, og det giver styrke og frigørelse, bare at læse. Hun står ved det hele; alt fra ornani, til pels (som hun selv kalder det) på ben og underliv til abort. Bogen arbejder også med mindre skarpe emner om man vil, som når en kvinde skal lære at gå med bh, porno, overvægt, arbejdsløshed og tøjkriser. 

I bund og grund kom bogen rundt om alle de facetter, jeg dengang, som ung kvinde, ikke rigtig forstod mig på. Der var aldrig nogen der havde fortalt om nogle af tingene til mig, og da jeg tidligt i folkeskolen erklærede mig selv feminist, mødte det stor modstand. Der var hvad mindre børn, dengang, forstod som surmulende og mandehadende. Caitlin, og hendes bog, er lige præcis det jeg manglede. Jeg fandt en stor rollemodel i hende, og en lyst og et mod, til at omtale de samme ting som hende. Bogen har derfor fulgt mig lige siden, og står i dag og pryder på min bogreol. 

Det er dog ikke den fedeste bog at få smækket i hovedet på sin fødselsdag, så selvom der her kommer en varm anbefaling, så lad endelig være med at købe den til din nieces 15-års. Det her er en bog, man selv skal eftersøge, og man skal ville læse. Så hvis den er noget for dig, så hop endelig ud og find dig et eksemplar. Du kan maks risikere at blive klogere på dig selv. 

Med alle disse fine ord in mente, er det dog ikke skønlitteratur på sit højeste, så man skal selvfølgelig læse den for det, den er; en guide (om man vil) eller en hjælp-til-selvhjælp bog, forklædt som hyggelæsning. Bogen er humoristisk og meget ligefrem i sine skildringer, og dét skal man selvfølgelig være til. Jeg kunne god got have ønsket mig en mere kritisk form for litteratur i bogen. Den har mulighederne for det, men kommer ikke kritisk ind på sine mener, i samme grad, som jeg havde håbet at den ville gøre.


Tid til tanker giver bogen 3 ud af 5 stjerner.