JEG ER KÆMPE FAN AF DØGNKIOSMENNESKET. Ja, sådan skal min anmeldelse altså starte. Jeg vil gerne begynde anmeldelsen, med at give bogen 6 stjerner ud af 6 stjerner. Og her kommer så hvorfor.
Bogen følger Keiko, der er 36 år gammel, aldrig har haft en kæreste, og arbejdet i den samme døgnkiosk i 18 år. Scenen er sat i Japan, hvor hendes familie så gerne så hende få et andet job, og hvor hendes veninder undrer sig over, hvorfor hun ikke er gift. Keikos familie udtrykker tit at de ville ønske at hun blev “kureret” for hvad hun nu udefinerbart skulle fejle, og til trods for hvor meget de end presser på, kan Keiko bare ikke se meningen med at skulle gifte sig – eller have børn, for den sags skyld. Hun kan dog især ikke drømme om at være foruden hendes arbejde i døgnkiosken.
Alt i Keikos liv, kredser om hendes arbejde i døgnkiosken, og der er noget så særligt i den måde hvorpå døgnkiosken og dens summen beskrives, at jeg fik helt lyst til at hoppe i uniform i 7/11. Inden for døgnkioskens rammer giver det hele mening. Der er regler, og hovedpersonen Keiko er god til at følge dem. Her forstår hun, hvad der forventes af hende, hvor hun i hendes sociale- og private liv, er knap så afklaret.
Det er helt fantastisk læsning. Vi bliver taget så godt imod af Sayaka Murata, forfatteren til bogen, der på en læselig, simpel og elegant måde holder os i hånden igennem hele historien. Vi lærer hurtigt Keiko at kende, og selvom bogen ikke er fyldt med lange refleksioner og tankestrømme, er vi ikke i tivl om hvordan Keiko tænker. Vi ser verden igennem Keiko- og vi får lov til at tilsidesætte os selv.
Inden for døgnkiosken er der rammer og regler hun kan følge, og alt uden for arbejdet, har egentlig ikke relevans for hende. Og herregud, hvor er det befriende litteratur! Hvor er det dejligt at læse og forstå Keiko, og hvor er det skønt endelig at støde på så velovervejet og målrettet en hovedkarakter der ikke er i tvivl om hvad hun kan lide- men står mellem valget om hvorvidt hun skal prioritere sin familie og venner, eller sig selv.
Hovedpersonen, Keiko, er en rund karakter. Hun er spændende og interessant, og det er utrolig medrivende at læse om hendes hverdag, og hvordan hun forsøger at passe ind, på samme tid med at hun egentlig ikke har lyst til det. Lige dér er der et element i bogen, alle læsere burde kunne relatere til. Der laves strategier og idéer til hvordan Keiko bedst kan få lov til at leve den hverdag hun egentlig vil- men selvfølgelig er der intet der altid går som planlagt.
Jeg fik bogen læst på 2 dage. Jeg lovede mig selv den første aften “bare lige at skimme kapitel 1″…og pludselig var jeg halvvejs. Så var jeg jo nødt til at fortsætte dagen efter, og pludselig var den skønne historie færdig. Men jeg tænker stadig på Keiko, og alle de menensker derude, der er ligesom hende. Og med de tanker in mente – så skal vi alle huske, at vi skal gøre de ting der for os hver især giver mening, og gør os glade. Hvad godt er en tilværelse med et vigtigt job, mand/hustru og børn, hvis man egentlig drømmer om noget helt andet? Der skal være plads til os alle sammen, og alle de finurligheder vi nu engang har. Tak til Forlaget Grif for en helt fantastisk læseoplevelse.
Tid til Tanker 