Humorsocialisering

Forfatter: Lita Lundquist

Forlag: Samfundslitteratur

Normalt tager jeg et billede af mine bøger, før jeg læser dem, så de kan være lige så smukke på mine billeder, som de var, da jeg købte dem. Som det kan ses på billedet her, havde jeg dog åbnet Humorsocialisering længe før jeg nåede at tage billedet (måske kan det ikke ses og så har jeg været super dygtig effektiv ved at smide den en uge i press mellem andre bøger og så fortjener jeg faktisk lidt ros).

Jeg nåede faktisk knap nok hjem og ind i sofaen, før jeg havde tyvstartet på det første kapitel. Det var nemlig helt nyt for mig; tænk, selvfølgelig findes der mennesker der forsker inden for alle mulige slags områder, men ligefrem at forske i humor? Ja, dén var ny. Det måtte jeg bare vide mere om.

Bogen åbner med nogle spændende cases – forfatteren har forsket inden for humor over flere år, og beretter om tilfælde, hvor dansk humor er blevet opfattet som nedladende, upassende eller direkte ubehagelig, i tilfælde, hvor Hr og Fru Danmark (eller meget specifikt Lars Von Trier) har forsøgt at være sjov i en international kontekst. Og jeg må indrømme, at der tit har været tale om tilfælde, hvor jeg egentlig ikke havde overvejet at min humor i den situation, kunne opfattes som ubehagelige for andre nationaliteter (foruden Lars trier eksemplet – you’ll understand as you read it, men den negative reaktion havde jeg godt nok godt set komme).

Det er den ironisk distance, der præger den danske humor Lita Lundquist beretter om. Her er pointen, at selvironi som koncept, og ikke mindst som ord, ikke findes i mange andre sprog, og hvordan kan man forstå noget ud fra et ord man ikke kender? Og dét gør jo brugen af ironi i dansk humor til en vanskelig cocktail at servere for andre.

Overordnet er bogen ret spændende, men den kunne sagtens have ligget i blød længere i redaktionen, så den var nemmere at skille ad og forstå. I virkeligheden synes jeg at Lita’s cases i starten af bogen, er super spændende. Dem ville jeg gerne have haft flere af, eller hørt mere om, før jeg kastede mig ud i 30 hardcore siders forklaring på humorsocialiseirng ved hjælp af diverse akademiske teorier. Dér bliver man virkelig mindet om, at man læser en fagbog. Med dét sagt, kan jeg mærke at bogen har været spændende, og jeg har talt meget om den med min familie, fordi jeg føler, at jeg har lært noget- og med dét, opfylder bogen jo faktisk dens præmis. En fagbog, skal jo lære dig noget nyt. Jeg føler dog alligevel at man snildt kunne have lavet den mindre teoretisk, og mere almen og letlæselig- selvfølgelig med forståelsen om at der er tale om et mange års langt forskningsstudie in mente. Jeg tror dog den kunne have været henrettet til et bredere publikum, end hvad der endte med at være tilfældet for den.

Bogen har en sektion tildelt humorsocialisering i business relationer- så til alle jakkesæt der læser med, kan den her varmt anbefales, og generelt til alle der arbejder med salg eller kommunikation af en eller anden art, hvori deres opgave til dagligt består i kundepleje eller anden kundekontakt. Som frilæsning var den dog lidt hardcore at hygge med, og jeg måtte skippe større dele af den, fordi det simpelthen var for teoretisk. Jeg kunne dog godt tænke mig at bruge den en eller anden dag, til en opgave på universitetet.