Forfattere: Ditte og Louise
Forlag: Gyldendal
Pas på! Nu handler det om feminisme. Ordet, vi alle sammen ved, bare ved sin tilstedeværelse sluger mænd op, æder dem råt og spytter dem ud med beskyldninger om voldtægt og mangel på ligeløn. Eller hvad?
Gode Kasser er en letlæselig bog. Den er ikke letlæselig i forhold til emnet den bearbejder, men i den forstand, at den ikke er smækket til med lange romaner og digte om hvordan det er at være kvinde. Misforstå mig ikke – emnet, at være kvinde, bliver så sandelig bearbejdet, men på en måde, så alle kan være med. Man behøver ikke at være typen der drypper fra skamlæberne ved tanken om lange romaner, for i Gode Kasser fylder illustrationerne og de korte historier. Og sikke en befrielse! Det er langt sjovere og nemmere at komme rundt om emner som kvindeundertrykkelse, når vi kan spise det i mindre bidder og tilmed få tygge lidt på det det, slugt det og fordøjet det, før man tager en bid af den næste historie.
Jeg havde dog også en fornemmelse af at det her var en bog der kunne bearbejde feminisme, kvindeundertrykkelse, og hverdagslivet for kvinder i underholdningsbranchen, som en anden bog ikke har kunne før- og det kan den! Og det lykkedes fordi Ditte og Louise er komikere. Den er smækket med sarkasme og ironi, og i bund og grund ekstremt over the top i mange af dens beskrivelser og illustrationer, og der er pyntet godt så rigeligt på fortællingerne . Og det virker. Man kan grine lidt af den, men på samme tid har jeg følt en genkendelse af bestemte ting i bogen, og fået en større forståelse for Ditte og Louise. For i bund og grund berør bogen mange forskellige facetter af damernes hverdag og liv på kun omkring 200 sider, men altid med noget sandfærdigt til sig. Nogle af oplevelserne har alligevel gjort ondt, selvom de er gemt bag humor i fortællingen.
Med alt det sagt, er historierne for korte. Der mangler noget mere guf på dem nogle gange, og man kommer som læser lidt for nemt igennem den. Den må gerne tage mere end en eftermiddag jo 😉
Og så formår bogen at gøre noget, jeg ikke har set før; den er både snerpet OG slutty. Ditte og Louise (eller Mieritz og Hansen, om man vil) fortæller om deres liv, deres arbejde, deres barndom, deres venner, deres oplevelser i kærlighed og, ja, i korte træk, bare livet som sjove kvinder (hvilket jo er en uddøende race … hvis det da nogensinde har været en race?) så grib jer en kopi mens i kan!.
Og ikke at forglemme, så er det jo en bog, der med sit dine sarte lyserøde omslag direkte pryder bogreolen.
Bravour de damer.
Tak for en fed læseoplevelser, der banede vej til eftertanker.
Tid til Tanker 